MEGAPAN kan knækkes ved en rille, tilskæres, afkortes og bores i ved hjælp af almindeligt værktøj (elektrisk eller håndværktøj).
MEGAPAN kan fastmonteres på en forskalling ved hjælp af selvskærende, selvforsænkende og korrosionsbestandige cementpladeskruer.
Fastgørelsesmidlerne skal anbringes langs kanterne med 305 mm mellemrum. Mellemrummet kan øges til 450 mm, hvis der er forskalling mellem fastgørelsesmidlerne. Skruerne skal forsænkes 0,5 mm i panelets overflade.
MEGAPAN-panelets glatte side er velegnet til maling eller tapetsering uden yderligere behandling.
Den ru side er velegnet til opsætning af keramiske fliser. Såvel oliemaling baseret på opløsningsmiddel som plastmaling fremstillet på vandbasis kan anvendes. Hvis panelerne er udsat for direkte regn, skal der som underlag påføres en imprægnerende grunder af vandtæt akryl-siloxan-maling. Herpå påføres oliemalingen.
Hvis MEGAPAN skal monteres i badeværelset eller i brusekabinen og beklædes med fliser, anbefales det at anvende en fliselim, som er baseret på opløsningsmiddel.
MEGAPAN kan anvendes til følgende bygningsdele: ydermure, indervægge, elevatorskakte, trappeopgange, stålbjælker, lofter, gulvbelægning og tagbeklædning. Oplysninger om anbefalede fremgangsmåder til montering kan rekvireres.
Fugning og efterbehandling (indervægge og lofter)
Til fyldning og efterbehandling af fugesamlingerne kan anvendes enten lim eller gipsfugemasse.